Voldtægt – fra overgreb til dom
Denne dokumentar giver en grundig gennemgang af, hvordan samtykkelovgivningen har ændret retspraksis vedrørende sager om voldtægt. Den følger hele sagsforløbet — fra selve overgrebet, til anmeldelse, retssag, dom og eventuelt terapiforløb for offeret.
I filmen deltager relevante aktører, herunder et offer, repræsentanter fra Center for Seksuelle Overgreb på Rigshospitalet, politifolk, en bistandsadvokat, en forsvarsadvokat og en politiker. Derudover bidrager eksperter som kriminalpsykolog, sygeplejersker og psykologer med indsigt i gerningspersoners mentalitet, og ofres oplevelser af selve hændelsen, samt den tvivl og skam vedkommende kan opleve efterfølgende.
Dokumentaren belyser også politiets afhørings- og spørgeteknikker, bevisføring, samt anklagemyndighedens rolle. Der gives også indblik i, hvordan falske anklager håndteres og hvordan disse skal forstås. Der tales ind i kulturforandring på området i forhold til, hvordan vi som samfund tænker på ofre for seksualforbrydelser, samt, hvordan vi forstår samtykke.
Endelig tager filmen fat på, hvordan ofre arbejde med terapi, samt hvordan man kan hjælpe ofrene med at genfinde ressourcer og komme videre efter et traume.
Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb – en rådgivende folder til fagfolk
Folder til personer, der taler med ofre for seksuelle overgreb – Aarhus Universitets Hospital, 2014
I denne folder findes der gode råd til, hvordan man håndterer at nogle betror sig med at fortælle at de har været udsat for et seksuelt overgreb.
Afsnit 2 i anden sæson af “Ud af mørket med Daniel Rye” på DR
Udløber 23. September 2024
Daniel Rye er fotograf og har været fanget af ISIS i 13 måneder tilbage i 2013. Han tager rundt og besøger danskere, der har været udsat for en kriminel gerning eller en ulykke, som har haft store konsekvenser for det liv de lever i dag. I dette afsnit besøger Daniel, Thyge, som blev udsat for en voldtægt, da han var 17 år gammel og var på vej hjem efter et rutinetjek på hospitalet i Vejle. Thyge er en voksen mand i dag og havde fortrængt hændelsen indtil 4 år før dette afsnit bliver lavet. Han så en film med en voldtægtsscene og det satte flashbacks, selvmordstanker og en stor rejse i gang for Thyge, som Daniel forsøger at tage med på, for at finde ud af, hvordan Thyge kan komme ud af mørket.
Dokumentar fra DR
Udløber 30. Juli 2024
I denne dokumentar fortæller Stine Søholt sin historie med at blive udsat for voldtægt i en bil med tre fremmede og meget unge mænd i en bil, efter en julefrokost med sit arbejde. Hun fortæller om processen med at anmelde, at sidde i retten og se gerningspersonerne, hvoraf én til at starte med blev dømt og senere frifundet og med at søge erstatning. I Dokumentaren inddrages eksperter fra retssystemet, politiet, det politiske system og Center for Seksuelle overgreb i Aarhus. Gennem dokumentaren fortæller både Stine og hendes mor om, hvilke konsekvenser hændelsen har haft for både Stine og hendes pårørende.