Mindhelper
Et samarbejde mellem 5 regioner med hjemmeside og rådgivning til unge, der oplever svære ting i livet
Bibliotek
Headspace
Rådgivning til børn og unge – stort som småt
Sexlinien
Rådgivning for unge
Sexlinien for Unge er Danmarks ældste og største informations- og rådgivningsportal om sex, køn og krop for unge mellem 15-25 år
Telefon: 70 20 22 66
Den sociale døgnvagt
Den Sociale Døgnvagt yder råd og vejledning til voksne, familier samt børn og unge under 18 år. Råd og vejledning kan foregå i hjemmet, i Den Sociale Døgnvagts lokaler eller over telefonen og kan omhandle familie, skole, mobning, misbrug og livet generelt.
Findes i alle kommuner, bare lav en googlesøgning på “Den sociale døgnvagt” og navnet på din kommune.
Reach
Gratis og anonym rådgivning til personer mellem 15-30 år, der oplever kontrol og vold fra deres familie.
Red center
Rådgivning om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol
Telefon: 70 27 76 66
Stofrådgivningen
Unge til og med 30 år med misbrug af rusmidler
Telefon: 30 59 37 33
Ung på Linje & Ung Online
Dansk Røde Kors
Ung til ung rådgivning for 13 – 30 år. Tilbuddet er til unge, som mangler en anden ung at tale med om livets problemer og oplevelser. Store som små. Når det går godt, og når det gør ondt indeni.
Telefon: 70 12 10 00
Det Nationale Sorgcenter
Rådgivning og støtte til alle pårørende og efterladte over 13 år, som har en forælder, en søskende, et barn, en partner eller ægtefælle, der er alvorligt syg eller død.
Telefon: 70 20 99 03
Red Barnet
Organisationen har mange lokale afdelinger med mange forskellige aktiviteter og tilbud til børn og familier. Hjælp til børn og unge udsat for digitale krænkelser.
| Red Barnet telefon: 35 39 11 19 Rådgivning til digitale krænkelser og ønsker om at få slettet indhold online: 29 27 01 01 |
Børns Vilkår
Rådgivning til børn, unge og forældre
Telefonnummer 116 111
Tænkepause
Tænkepause er en samling af små bøger, der kontinuerligt udvides. Hver bog handler om sit eget emne, som eksempelvis sorg, ulighed, døden, sang, bier – alt hvad du kan forestille dig. Så hvis der er et emne du er særligt interresseret i at læse ca. 60 små sider om, så kan du sikkert finde en Tænkepause om det.
The world is more just for me than generally: About the Personal Belief in a Just World Scale’s validity
Forskningsartikel af Claudia Dalbert I et tidsskrift for social retfærdighed, 1999
Artiklen undersøger forskelle mellem personlig og generel tro på en retfærdig verden. Personlig tro på en retfærdig verden kunne pålideligt adskilles fra den generelle tro på en retfærdig verden, og forsøgspersonerne støttede personligt troen på en retfærdig verden stærkere end den generelle. Desuden forudsagde personlig tro på en retfærdig verden subjektivt velvære og selvværd, og denne positive indflydelse var uafhængig af den generelle tro på en retfærdig verden og gunstige selvopfattelser. Endelig, jo mere bevidste forsøgspersonerne var om deres egen uretfærdighed, desto mere viste den personlige tro på en retfærdig verden en negativ indflydelse på selvværdet. Resultaterne er bevis for, at troen på en retfærdig verden karakteriseres som verdenssyn og som indikatorer for en personlig kontrakt mellem individet og den sociale verden.
Den nordiske Retsbevidsthedsundersøgelse
Forskningsartikel fra Flemming Balvig, Helgi Gunnlaugsson, Kristina Jerre, Leif Petter Olausson, Henrik Tham, 2010
Undersøgelse af nordiske borgeres holdninger og opfattelser af retfærdighed, kriminalitet og strafniveau.
Begåede voldtægter, anmeldelse, retsforfølgelse, dom og falske anmeldelser – fakta, skøn og mørketal. Retsudvalgets høring om voldtægt, 3.12.2014 Landstingssalen, Folketinget
Præsentation baseret på Flemming Balvigs forskningsartikel, 2014
Balvigs undersøgelse af, hvordan danskere har udfyldt spørgeskema om, hvorvidt de selv har været offer for en forbrydelse og hvordan opfattelsen af forskellige forbrydelser har udviklet sig fra 1969 til 2013. Der er fx et spørgsmål om, hvorvidt det er en voldtægt, når en mand og kvinde har kysset og han vil have samleje, som kvinden siger nej til, hvortil manden slår hende og gennemfører samlejet alligevel. Dét scenarie var der kun 9% af mændene og 17% af kvinderne, der mente var en voldtægt i 1969. I 1978 var det steget til ca. halvdelen og i 2013 var det 95% af befolkningen, der mente det var en voldtægt.
The power of professional ideals: Understanding and handling victims’ emotions in criminal cases
Forskningsartikel af Louise Victoria Johansen, Lin Adrian, Ida Helene Asmussen og Lars Holmberg i et tidsskrift om viktimology, 2022
I teksten diskuteres, hvordan professionelle aktører i retssystemet, såsom politi og advokater, forstår og håndterer ofrenes følelser i kriminalsager.
Forfatterne gennemførte en kvalitativ undersøgelse, hvor de interviewede professionelle i retssystemet om deres oplevelser med at håndtere ofrenes følelser. Undersøgelsen viste, at professionelle ofte fokuserer på at være objektive og neutrale i deres tilgang til ofrenes følelser. Dette kan føre til, at professionelle undervurderer vigtigheden af at tage hensyn til ofrenes følelser og oplevelser. Forfatterne påpeger, at dette kan være med til at styrke ofrenes tillid til retssystemet og øge deres tilfredshed med resultatet af en kriminalsag.
The Ideal Victim
Forskningsartikel fra Nils Christie, 1986
Nils Christie diskuterer, hvordan samfundet ofte opfatter visse typer ofre som mere “ideelle” end andre. Dette skyldes, at de har visse egenskaber, der gør dem mere sårbare over for kriminalitet, og som kan gøre at offentligheden og retssystemet har mere sympati med dem.
Christie argumenterer for, at visse karakteristika, såsom alder, køn og social status, spiller en stor rolle i, om en person betragtes som et “ideelt” eller et mindre ideelt offer. For eksempel kan ældre mennesker, kvinder og børn betragtes som mere sårbare og derfor mere sympativærdige ofre end en ung mandlig person. Christie påpeger imidlertid også, at denne opfattelse af “ideelle” ofre kan have negative konsekvenser, da den kan føre til, at visse grupper af ofre bliver negligeret eller overset af retssystemet. Det kan omfatte ofre for økonomisk kriminalitet eller ofre for “social kontrol”, hvor samfundet i stedet for at beskytte ofrene, ser igennem fingrene med overgreb på grund af sociale normer eller stigmatisering.
Christie argumenterer for, at samfundet bør arbejde for at anerkende alle ofre som “ideelle” ofre og sikre, at alle ofre har adgang til retfærdighed og beskyttelse.
What do we know about the effects of crime on victims?
Forskningsartikel I kriminologisk tidsskrift om viktimologi, af Joanna Shapland og Matthew Hall, 2007
Studie om konsekvenser af viktimisering, der kritiserer manglen på studier med fokus på individuelle konsekvenser af viktimisering. På s. 178 beskrives de mest almindelige konsekvenser, hvoraf de følelsesmæssige er chok, mistet tillid til samfundet, skyld, frygt, vrede.
Understanding victims of crime
Rapport fra britisk Offerrådgivning (Victim Support (UK))2017
Rapporten handler om viktimiseringens påvirkning på offeret og hvilke behov vedkommende har efterfølgende. Eksisterende forskning præsenteres sammen med resultater fra en ny undersøgelse lavet i samarbejde med Victim Supports brugere.
Kapitel 3, “The impact of the crime”, omhandler hvilke konsekvenser deltagerne i den nye undersøgelse har angivet at deres viktimisering har medbragt, hvoraf følelsesmæssige/psykologiske og sikkerheds- og tillidsmæssige konsekvenser er angivet flest gange.
Unraveling the mindset of victimhood
Forskningsartikel af Scott Barry Kaufman, 2020
En Artikel, der handler om at, hvis en person er meget optaget af at beklage sig, kan det ligefrem blive invaliderende for vedkommende. Den handler primært om, hvordan folk der ser sig selv som offer det meste af tiden, ofte regulerer deres følelsesliv gennem den fortælling.
At risk, yet dismissed
En forskningsartikel fra organisationen, Victim Support UK, 2013
Rapporten ser på resultaterne fra et treårigt forskningsstudier, der undersøger omfanget og virkningen af kriminel viktimisering blandt mennesker med psykiske problemer, samt deres erfaringer med det strafferetlige system og andre tjenester efter den kriminelle hændelse.
From pain to power: Crime victims take action
Forskningsartikel fra 1998.
Teksten beskriver forskellige undersøgelser og organisationer, der forsøger at vende det negative ved viktimisering (det at være offer for en forbrydelse) til noget positivt ved fx at hjælpe andre ofre.
Risici og konsekvenser ved voldsforbrydelser
Forskningsartikel fra VIVE 2011-2016
I rapporten undersøges årsager og konsekvenser af at have været udsat for en voldsforbrydelse (både fysisk, psykisk og seksuel vold). Rapporten fokuserer primært på økonomiske og sociale konsekvenser som tilknytning til arbejdsmarkedet, psykisk sygdom og misbrug, men undersøger også konsekvenserne for de pårørende (spill-over-effect – Bindler & Ketel, 2019).
Råd og vejledning til dig der arbejder med ofre for psykisk vold
Pjece fra anklagemyndigheden
Pjecen indeholder en definition af strafbar psykisk vold og information om forløbet fra forbrydelse til retssag, afhøring af ofre, offeret rettigheder, pligter og særlige hensyn, støttemuligheder til offeret (bistandsadvokat og kontaktperson) og mulighed for at søge om erstatning og anden hjælp.