Nicoline blev en nat forrige sommer tæsket og dræbt. Nicolines mor, Maria, er i den dybeste sorg og kæmper sig igennem en retssag præget af løgne og brutale detaljer.
Dokumentaren handler om sorgprocessen i forbindelse med retssager og det at skulle vidne i retten, som pårørende.
Denne dokumentarserie tager dig med bag kulisserne i retssystemet. Gennem et helt år har DR fået unik adgang til byretten i Roskilde og fulgt borgere, der møder i retten med følelser som frustration, frygt for straf eller håb om retfærdighed. Serien giver et indblik i, hvordan retssager bliver ført, herunder bevisbyrde, skærpende omstændigheder, mødet med retten, anvendelse af lytterum til beskyttelse af vidner. Der vises samtaler med tiltalte, anklagemyndighed, forsvarsadvokater og dommere. Serien udforsker også retsprocedurer, vidneafhøringer og domsafsigelsen, hvilket giver et dybt indblik i retssystemets arbejde og processer.
Denne dokumentar giver en grundig gennemgang af, hvordan samtykkelovgivningen har ændret retspraksis vedrørende sager om voldtægt. Den følger hele sagsforløbet — fra selve overgrebet, til anmeldelse, retssag, dom og eventuelt terapiforløb for offeret.
I filmen deltager relevante aktører, herunder et offer, repræsentanter fra Center for Seksuelle Overgreb på Rigshospitalet, politifolk, en bistandsadvokat, en forsvarsadvokat og en politiker. Derudover bidrager eksperter som kriminalpsykolog, sygeplejersker og psykologer med indsigt i gerningspersoners mentalitet, og ofres oplevelser af selve hændelsen, samt den tvivl og skam vedkommende kan opleve efterfølgende.
Dokumentaren belyser også politiets afhørings- og spørgeteknikker, bevisføring, samt anklagemyndighedens rolle. Der gives også indblik i, hvordan falske anklager håndteres og hvordan disse skal forstås. Der tales ind i kulturforandring på området i forhold til, hvordan vi som samfund tænker på ofre for seksualforbrydelser, samt, hvordan vi forstår samtykke.
Endelig tager filmen fat på, hvordan ofre arbejde med terapi, samt hvordan man kan hjælpe ofrene med at genfinde ressourcer og komme videre efter et traume.
En landsdækkende frivilligforening der tilbyder støtte og rådgivning til PTSD-ramte og deres pårørende
Det kan være svært at finde en egnet psykolog når man er henvist fra egen læge. Hos Find en psykolog kan man få et overblik
Anonym kriserådgivning til alle borgere.
Telefon, 98123292
Ulykkeslinjen drives af UlykkesPatientForeningen
Tilbyder støtte til ofre for trafikulykker.
De tilbyder ydermere gratis online psykologfaglig forløb for pårørende
Har tilknyttet jurister, psykologer og socialrådgivere.
Telefon: 36 73 20 00
Rapport fra LevUdenVold, de omhandler voldsudsathed blandt mænd på herberger og krisecentre. Rapporten er udgivet i 2024 på baggrund af, at det i 2022 blev politisk besluttet at Lev Uden Vold, som en toårig
forsøgsordning, skulle tilbyde psykologhjælp til mænd, der tager ophold på herberger og mandekrisecentre, fordi de har været udsat for vold i nære relationer. Tilbuddet skulle også gælde for børn, der ledsager deres far under ophold.
Formålet med rapporten er, at bidrage med viden om disse mænd og hvad der kendetegner den vold, de har været udsat for, samt hvilke behov for hjælp og støtte de har.
Overordnet afdækker undersøgelsen:
I 11. sæson af “Indefra med Anders Agger”, besøger Anders et dansk kvindecenter og følger, over 3 afsnit, forskellige kvinder og deres vej ind og ud af centeret. Sæsonen sætter fokus på de følelser, tanker og frygt, som kvinderne kan opleve.
Nej til vold er et projekt mellem CP Danmark, Hjernesagen og LEV.
På denne side kan du blive inspireret og få større viden til at forebygge og handle på vold mod voksne personer med fysisk eller kognitivt handicap i bo- og støttetilbud.
En dokumentarserie om kærestesvindel og dets ofre, som både omfatter kaptajnen Thomas, hvis billede- og videomateriale anvendes til at svindle, og de kvinder der svindles ved at tro de er i et forhold med “Kaptajn Thomas”.
Konsekvenserne er både økonomiske og personlige. Ofre for kærestesvindel er ofte skamfulde over at de har været “så dumme” og dokumentaren sætter fokus på at det aldrig er offerets skyld, for de er blevet manipuleret.
Dokumentarserie på 3 sæsoner om personer, der har været udsat for svindel – Kærestesvindel/Datingsvindel
Hvor de er blevet forført til at tro de havde en kæreste-lignende relation, men som viste sig at være et svindelnummer med henblik på økonomisk fortjeneste.
Anonym telefon- og internetrådgivning til selvmordstruede, pårørende og efterladte.
Livslinien har åbent alle dage, på telefon kl. 09 – 05
Telefon: 70 20 12 01
På chatten har livslinien åbent fra mandag-fredag kl. 17 – 21 og lørdag & søndag kl. 13 – 17
Samtalegrupper for psykisk voldsramte.
Gratis og anonym rådgivning for mennesker, som er udsat for stalking.
Telefon: 25 17 73 74
På hjemmesiden finder du gode råd til både, offer, gerningsperson og pårørende. Der findes også information til fagperson og en guide til App’en “Skytsengel”, som kan anvendes af stalkingofre. Appens hovedfunktioner omfatter tre alarmmuligheder og en logfunktion. Ved at inddrage netværket kan alarmfunktionerne skabe øget tryghed og loggen kan anvendes til at organisere og dokumentere stalkinghændelser.
Hjælper ofrer der har været udsat for vold.
Telefon: 86 41 59 00
Et telefonisk rådgivningstilbud til dem, der ønsker at gøre en aktiv indsats for at handle anderledes og slippe fri af volden.
Telefon: 1888
Tilbud til voldsudøver, ofre og hele familier, der har brug for hjælp til at få stoppet volden i familien.
Dialog mod vold kan både hjælpe udøver, offer, pårørende og give råd og vejledning til fagpersoner.
Telefon: 35 30 17 17
Præsentation baseret på Flemming Balvigs forskningsartikel, 2014
Balvigs undersøgelse af, hvordan danskere har udfyldt spørgeskema om, hvorvidt de selv har været offer for en forbrydelse og hvordan opfattelsen af forskellige forbrydelser har udviklet sig fra 1969 til 2013. Der er fx et spørgsmål om, hvorvidt det er en voldtægt, når en mand og kvinde har kysset og han vil have samleje, som kvinden siger nej til, hvortil manden slår hende og gennemfører samlejet alligevel. Dét scenarie var der kun 9% af mændene og 17% af kvinderne, der mente var en voldtægt i 1969. I 1978 var det steget til ca. halvdelen og i 2013 var det 95% af befolkningen, der mente det var en voldtægt.
Forskningsartikel af Louise Victoria Johansen, Lin Adrian, Ida Helene Asmussen og Lars Holmberg i et tidsskrift om viktimology, 2022
I teksten diskuteres, hvordan professionelle aktører i retssystemet, såsom politi og advokater, forstår og håndterer ofrenes følelser i kriminalsager.
Forfatterne gennemførte en kvalitativ undersøgelse, hvor de interviewede professionelle i retssystemet om deres oplevelser med at håndtere ofrenes følelser. Undersøgelsen viste, at professionelle ofte fokuserer på at være objektive og neutrale i deres tilgang til ofrenes følelser. Dette kan føre til, at professionelle undervurderer vigtigheden af at tage hensyn til ofrenes følelser og oplevelser. Forfatterne påpeger, at dette kan være med til at styrke ofrenes tillid til retssystemet og øge deres tilfredshed med resultatet af en kriminalsag.
Forskningsartikel fra Nils Christie, 1986
Nils Christie diskuterer, hvordan samfundet ofte opfatter visse typer ofre som mere “ideelle” end andre. Dette skyldes, at de har visse egenskaber, der gør dem mere sårbare over for kriminalitet, og som kan gøre at offentligheden og retssystemet har mere sympati med dem.
Christie argumenterer for, at visse karakteristika, såsom alder, køn og social status, spiller en stor rolle i, om en person betragtes som et “ideelt” eller et mindre ideelt offer. For eksempel kan ældre mennesker, kvinder og børn betragtes som mere sårbare og derfor mere sympativærdige ofre end en ung mandlig person. Christie påpeger imidlertid også, at denne opfattelse af “ideelle” ofre kan have negative konsekvenser, da den kan føre til, at visse grupper af ofre bliver negligeret eller overset af retssystemet. Det kan omfatte ofre for økonomisk kriminalitet eller ofre for “social kontrol”, hvor samfundet i stedet for at beskytte ofrene, ser igennem fingrene med overgreb på grund af sociale normer eller stigmatisering.
Christie argumenterer for, at samfundet bør arbejde for at anerkende alle ofre som “ideelle” ofre og sikre, at alle ofre har adgang til retfærdighed og beskyttelse.
Forskningsartikel I kriminologisk tidsskrift om viktimologi, af Joanna Shapland og Matthew Hall, 2007
Studie om konsekvenser af viktimisering, der kritiserer manglen på studier med fokus på individuelle konsekvenser af viktimisering. På s. 178 beskrives de mest almindelige konsekvenser, hvoraf de følelsesmæssige er chok, mistet tillid til samfundet, skyld, frygt, vrede.
Rapport fra britisk Offerrådgivning (Victim Support (UK))2017
Rapporten handler om viktimiseringens påvirkning på offeret og hvilke behov vedkommende har efterfølgende. Eksisterende forskning præsenteres sammen med resultater fra en ny undersøgelse lavet i samarbejde med Victim Supports brugere.
Kapitel 3, “The impact of the crime”, omhandler hvilke konsekvenser deltagerne i den nye undersøgelse har angivet at deres viktimisering har medbragt, hvoraf følelsesmæssige/psykologiske og sikkerheds- og tillidsmæssige konsekvenser er angivet flest gange.
Forskningsartikel af Scott Barry Kaufman, 2020
En Artikel, der handler om at, hvis en person er meget optaget af at beklage sig, kan det ligefrem blive invaliderende for vedkommende. Den handler primært om, hvordan folk der ser sig selv som offer det meste af tiden, ofte regulerer deres følelsesliv gennem den fortælling.
