Spring til indhold

SEMVITAS (Seksuelt Misbrugte Videre i Livet)

Podcastserie fra SEMVITAS på 12 afsnit af 12-30 minutters varighed 

Podcastprojektet sætter fokus på de senfølger, der kan være på at have været udsat for seksuelt misbrug i barndommen. I afsnittene fortæller mænd og kvinder om deres viktimisering og efterfølgende konsekvenser, som nogle gange har fulgt dem gennem hele livet og påvirket udformningen af deres dagligdag. I nogle af afsnittene er der også fagfolk, der giver gode råd til, hvordan man som offer kommer videre.  
Projektet er udviklet i samarbejde med Kvisten (Gratis terapi til ofre for seksuelt misbrug, som er under 18 år), CSM Danmark (Center for Seksuelt Misbrugte) og Landsforeningen SPOR (Telefonrådgivning for ofre for seksuelt misbrug).  

Børnelokkeren

Podcastserie i 4 afsnit fra DRlyd 

Mette og Rune er barndomsvenner. De voksede op i det samme boligområde og har brugt meget tid sammen hjemme hos Mette. Der var en voksen mand, Jens, i boligområdet, som ofte legede med børnene, tog dem med på Bakken, blev en del af Mettes familie og endte med at bo hos dem. Og det var dér, i Mettes hjem, at han forgreb sig på både Mette og Rune.    
I podcasten fortæller de om, hvilke konsekvenser det har haft for dem som voksne.