Spring til indhold

Psykisk vold – Status 5 år efter kriminalisering

Lev Uden Vold har udarbejdet en rapport, hvor de laver status på anmeldelser og håndtering af sager om psykisk vold, 5 år efter det er blevet kriminaliseret – hvilket vil sige at det har fået sin egen paragraf i straffeloven.

I år, 2024, er det fem år siden, at straffelovens § 243 trådte i kraft og psykisk vold blev kriminaliseret. Siden da er der sket en gradvis stigning i antallet af anmeldelser om psykisk
vold. I 2023 var der 523 anmeldelser. Samtidig er der meget, der tyder på, at der fortsat er
udfordringer, både i forhold til anmeldelsestilbøjelighed og i forhold til at føre sagerne helt
til domfældelse, idet et relativt stort antal sager henlægges undervejs i processen fra anmeldelse til domsafsigelse.

Når mænd udsættes for vold i nære relationer

Rapport fra LevUdenVold, de omhandler voldsudsathed blandt mænd på herberger og krisecentre. Rapporten er udgivet i 2024 på baggrund af, at det i 2022 blev politisk besluttet at Lev Uden Vold, som en toårig
forsøgsordning, skulle tilbyde psykologhjælp til mænd, der tager ophold på herberger og mandekrisecentre, fordi de har været udsat for vold i nære relationer. Tilbuddet skulle også gælde for børn, der ledsager deres far under ophold.

Formålet med rapporten er, at bidrage med viden om disse mænd og hvad der kendetegner den vold, de har været udsat for, samt hvilke behov for hjælp og støtte de har.

Overordnet afdækker undersøgelsen:

  • Omfanget af mænd, der tager ophold på herberger og mandekrisecentre som følge af vold i nære relationer.
  • Karakteren af den vold, som mændene har været udsat for.
  • Hvad der karakteriserer mændenes livsomstændigheder, og hvor
    mange af dem der har børn.
  • Omfanget af mænd, der har været udsat for vold i barndommen.
  • Mændenes behov for hjælp og støtte fra omverdenen, og barrierer
    for at opsøge og modtage hjælp.