The world is more just for me than generally: About the Personal Belief in a Just World Scale’s validity
Forskningsartikel af Claudia Dalbert I et tidsskrift for social retfærdighed, 1999
Artiklen undersøger forskelle mellem personlig og generel tro på en retfærdig verden. Personlig tro på en retfærdig verden kunne pålideligt adskilles fra den generelle tro på en retfærdig verden, og forsøgspersonerne støttede personligt troen på en retfærdig verden stærkere end den generelle. Desuden forudsagde personlig tro på en retfærdig verden subjektivt velvære og selvværd, og denne positive indflydelse var uafhængig af den generelle tro på en retfærdig verden og gunstige selvopfattelser. Endelig, jo mere bevidste forsøgspersonerne var om deres egen uretfærdighed, desto mere viste den personlige tro på en retfærdig verden en negativ indflydelse på selvværdet. Resultaterne er bevis for, at troen på en retfærdig verden karakteriseres som verdenssyn og som indikatorer for en personlig kontrakt mellem individet og den sociale verden.
Den nordiske Retsbevidsthedsundersøgelse
Forskningsartikel fra Flemming Balvig, Helgi Gunnlaugsson, Kristina Jerre, Leif Petter Olausson, Henrik Tham, 2010
Undersøgelse af nordiske borgeres holdninger og opfattelser af retfærdighed, kriminalitet og strafniveau.
The power of professional ideals: Understanding and handling victims’ emotions in criminal cases
Forskningsartikel af Louise Victoria Johansen, Lin Adrian, Ida Helene Asmussen og Lars Holmberg i et tidsskrift om viktimology, 2022
I teksten diskuteres, hvordan professionelle aktører i retssystemet, såsom politi og advokater, forstår og håndterer ofrenes følelser i kriminalsager.
Forfatterne gennemførte en kvalitativ undersøgelse, hvor de interviewede professionelle i retssystemet om deres oplevelser med at håndtere ofrenes følelser. Undersøgelsen viste, at professionelle ofte fokuserer på at være objektive og neutrale i deres tilgang til ofrenes følelser. Dette kan føre til, at professionelle undervurderer vigtigheden af at tage hensyn til ofrenes følelser og oplevelser. Forfatterne påpeger, at dette kan være med til at styrke ofrenes tillid til retssystemet og øge deres tilfredshed med resultatet af en kriminalsag.
Forskningsartikel fra Nils Christie, 1986
Nils Christie diskuterer, hvordan samfundet ofte opfatter visse typer ofre som mere “ideelle” end andre. Dette skyldes, at de har visse egenskaber, der gør dem mere sårbare over for kriminalitet, og som kan gøre at offentligheden og retssystemet har mere sympati med dem.
Christie argumenterer for, at visse karakteristika, såsom alder, køn og social status, spiller en stor rolle i, om en person betragtes som et “ideelt” eller et mindre ideelt offer. For eksempel kan ældre mennesker, kvinder og børn betragtes som mere sårbare og derfor mere sympativærdige ofre end en ung mandlig person. Christie påpeger imidlertid også, at denne opfattelse af “ideelle” ofre kan have negative konsekvenser, da den kan føre til, at visse grupper af ofre bliver negligeret eller overset af retssystemet. Det kan omfatte ofre for økonomisk kriminalitet eller ofre for “social kontrol”, hvor samfundet i stedet for at beskytte ofrene, ser igennem fingrene med overgreb på grund af sociale normer eller stigmatisering.
Christie argumenterer for, at samfundet bør arbejde for at anerkende alle ofre som “ideelle” ofre og sikre, at alle ofre har adgang til retfærdighed og beskyttelse.
