Spring til indhold

Mænd der ødelægger kvinder

Podcastserie i 6 afsnit fra DRlyd  

Serien handler om et opsporingsarbejde på gerningspersoner, der afpresser kvinder og piger til at udsætte dem selv og andre for seksuelle krænkelser ved at true dem med at dele nøgenbilleder og andet billedligt materiale af dem til personer de kender og på sociale medier. Serien er et godt eksempel på, hvordan afpresning kan ske og forværres, samt hvad der sker i relationen mellem offer og gerningsperson, der får offeret til at dele nøgenbilleder af dem selv online.  

Bitcoin-bedraget

Podcastserie på 5 afsnit fra DR-Lyd 

På bordet foran Nete ligger en lille optager tændt. Den opfanger lyden af Nete, der er ved at investere 75.000 kroner i bitcoins med hjælp fra investeringsrådgiveren, Phillip Graham. Hvad Nete ikke ved er, at Phillip Graham og firmaet Qteck er mistænkt for svindel. Hver gang Phillip Graham ringer, tænder Nete den lille optager. De mere end 10 timers lydoptagelser dokumenterer ifølge eksperter, hvilke psykologiske tricks Phillip Graham bruger til at lokke penge ud af sine ofre. Påstandene om svindel får journalist Ole Hall til at indlede en jagt efter den berygtede bitcoin-sælger. En jagt, som fører til et netværk, der mistænkes for verdensomspændende milliardsvindel. 

Ringet op og ruineret

TV-Program fra Kontant på DR 

Programmet handler telefonsvindlere narrer ældre mennesker til at overføre hele deres livsopsparing 

Falsk kærlighed – Datingsider med falske profiler franarrer kunder store beløb

Artikel og tv-program fra ”Kontant” på DR 

Artiklen er skrevet på baggrund af tv-programmet, ”Kontant: Falsk kærlighed”, der handler om hvordan svindel på dating-sider. Gerningspersonen manipulerer en person ved at vinde vedkommendes tillid og spille på deres følelsesliv for at få dem til at overføre penge, udlevere personlige oplysning eller for at stjæle deres identitet.  

Anmeldelsestilbøjeligheder i sager om vold og seksualforbrydelser  

Rapport fra Justitsministeriets forskningskontor – August 2022 

I denne Rapport kan der læses om definitionerne af vold, psykisk vold, voldtægt og andre seksualforbrydelser. Nogle af de vigtigste hovedpointer er, at der forskellige årsager til at ofre afholder sig fra at anmelde at de har været udsat for en af de ovenstående kriminalitetstyper. De hyppigste årsager til at ofre undlader at lave en anmeldelse til politiet er: Skam, relation til gerningsperson, frygt, mangel på beviser, uoverskuelig anmeldelsesproces og manglende kendskab til det retlige område.

Hvad betyder samtykke?

Informationsside og video fra Sexlinien 

En forklaring af, hvad samtykke er, hvordan man giver det og hvordan man er sikker på man har fået samtykke, samt hvorfor det er vigtigt at sikre sig der er samtykke inden seksuelt samvær med en anden. På siden kan man også læse information om seksuelle overgreb og finde Sexliniens brevkasse.

Råd og vejledning til dig der arbejder med ofre for psykisk vold

Pjece fra anklagemyndigheden 

Pjecen indeholder en definition af strafbar psykisk vold og information om forløbet fra forbrydelse til retssag, afhøring af ofre, offeret rettigheder, pligter og særlige hensyn, støttemuligheder til offeret (bistandsadvokat og kontaktperson) og mulighed for at søge om erstatning og anden hjælp.

Risici og konsekvenser ved voldsforbrydelser

Forskningsartikel fra VIVE 2011-2016  

I rapporten undersøges årsager og konsekvenser af at have været udsat for en voldsforbrydelse (både fysisk, psykisk og seksuel vold). Rapporten fokuserer primært på økonomiske og sociale konsekvenser som tilknytning til arbejdsmarkedet, psykisk sygdom og misbrug, men undersøger også konsekvenserne for de pårørende (spill-over-effect – Bindler & Ketel, 2019). 

From pain to power: Crime victims take action 

Forskningsartikel fra 1998.  

Teksten beskriver forskellige undersøgelser og organisationer, der forsøger at vende det negative ved viktimisering (det at være offer for en forbrydelse) til noget positivt ved fx at hjælpe andre ofre.